Om ejendommen

Foreningens andele er placeret på Finlandsgade 27-29, Sundholmsvej 1-5 og Norgesgade 60-62, og er en velrenoveret sund ejendom med nyere tag, vinduer og renoverede opgange og facader.

Til foreningen er der tilknyttet et fælles vaskeri, ligesom der også er aflåst cykelkælder.

Den hyggelige og børnevenlige gård bliver delt med naboforeningen. Her er der rig mulighed for at grille eller nyde solen fra græsplænen om sommeren. Om vinteren prydes den af pyntede juletræer.

Ejendommen er placeret i det hyggelige Sundholmskvarter, i gå-afstand til både Amagerbro og Islands Brygge metrostationer, Københavns Universitet Amager, IT-Universitetet, DR-Byen og de grønne arealer på Amagerfælled.

Om foreningen

AB Finlandshus af 1998 er som navnet hentyder til en ung forening – den blev etableret i 1998.

Det er en forening med orden i sagerne, god økonomi og velholdte bygninger. En aktiv bestyrelse sørger for at der hele tiden bliver gjort tiltag for at opretholde og hæve foreningens værdi.

Hupfeld & Hove Advokataktieselskab er foreningens administrator.